Lystfiskerferie


Vandpleje


Konkurrence


Karup Å havørrederne


Odderen i Karup Å


Naturen ved Karup Å









Lidt kultur-historie fra Hessellund


I weekenden 4-5-6 juni har der været gæster i hytten ved Karup Å. De har skrevet lidt i gæstebogen, hvad man altid bør gøre. Her har de stillet 3 spørgsmål, som jeg her vil forsøge at besvare. Spørgsmålene var følgende:


1. Hvornår skete gennembruddet?

2. Hvor gammelt er å-fotografiet?

3. Hvornår løb åen lige nedenfor hytten?


1: Jeg formoder at der hentydes til det sted opstrøms for hytten hvor åen har gnavet brinken væk og derved skåret en hestesko-formet slynge af. Et sådant gennembrud sker sjældent på en gang, og gennem flere år har vandet løbet over det pågældende sted når det var højvande. Det endelige gennembrud skete i vinteren 96/97 og siden har åen løbet som nu.


2: Å-fotografiet er nok det luft-foto der hænger på væggen i hytten. Jeg spurgte vores formand Mogens Thomassen idet jeg vidste at han havde skaffet billedet. Han fortalte at billedet er fra først i 70-erne og det er skaffet med hjælp fra flyvestationen.


3: Åen har aldrig løbet lige nedenfor hytten, Hyttesvinget har godt nok været tættere på hytten end det er nu, men aldrig lige nedenfor. Når man står ved hytten og ser ud mod åen er der ganske vist en lang sumpet strækning der strækker sig fra hytten og i en bue ud til åen. Det ligner en gammel å-strækning, men det er noget ganske andet. Nemlig et levn fra tidligere tiders mergel gravning.

Vores lodsejer, Vagn Pedersen, har en gang nævnt det for mig og for at få nærmere rede på dette kørte jeg ud for at spørge og få nogle fakta på bordet. Det gav anledning til en lang spændende snak hvor Vagn fortalte om områdets historie og viste mig rundt på de forskellige lokaliteter.

Når vi færdes i den smukke natur ved åen tror vi sikkert at her er tale om det helt uberørte, men det er helt forkert. Områdets karakter er tværtimod et resultat af op mod tohundrede års udnyttelse af naturens gaver.

I ådalen er der mergel kun 1-1,5m under overfladen. Mergel laget er fra 30cm til 2m tykt. Omkring århundrede skiftet blev heden dyrket op og mergel var et nødvendigt middel til at gøre den sure hedejord dyrkningsbar. Den blev gravet her, hvor den var relativ let at få fat på. Det foregik på den måde at egnens landmænd gik sammen om arbejdet. De fjernede først muld-laget og gravede derefter mergel så længe det var muligt for indtrængende vand. Næste dag begyndte de så forfra ved siden af. Således fortsatte de, til alle havde det mergel de skulle bruge det år.

Denne form for mergelgravning fortsatte helt op til omkring 1950 hvor jordbrugskalk overtog rollen som jordforbedringsmiddel. Sporerne fra mergelgravningen ses som lange sumpede områder, der til forveksling ligner gamle å-lejer.

Højere oppe på engen var der store mængder tørv. Tørven ligger faktisk "oven på" jorden og på store områder er der fjernet over 1m tørv. Tørvegravningen havde karakter af en lille industri med flere ansatte. Tørvene blev afsat i Karup, hvortil de blev fragtet med en jernbane, der gik fra Hessellund over åen til Høgild Mose og derfra til Karup.

Hvis du går fra hytten og mod syd kommer du til et langt "dige" der går ned mod åen. Det er her den gamle jernbane var. Hvornår broen er fjernet ved jeg ikke, men de gamle bropiller stod i  åen til ca. 1970, hvor hjemmeværnet sprængte dem bort. Tørvegravningen foregik i ca. samme periode som udgravningen af mergel.

Jeg troede faktisk at det var alt, men nej der var mere. Her har også været teglværk. Vagn's oldefar, der hed Peder Kristian, blev aldrig kaldt andet en P'sten fordi han lavede teglsten, det der nu kaldes munkesten. Teglværket ligger faktisk kun 100m nordvest for hytten. Stenene blev brændt i en såkaldt jordovn, og den kan stadig ses som en markant høj.

Lige nordvest for "ovnen" er der et meget sumpet område, her blev leret gravet. Når leret var gravet skulle det æltes for at opnå en konsistens man kunne forme. Det foregik i store æltekar, hvor stude travede rundt og rundt, indtil leret var passende. Disse "kar" kan ses som ca. 1m dybe runde lavninger mellem træerne vest for "ovnen". Der er mindst tre små med en diameter på ca. 6m og en stor der er ca. 14m i diameter. Brændingen af munkesten foregik fra ca. 1850 til op mod år 1900.

Det var lidt af alt det Vagn så levende fortalte om den eftermiddag. Det har jo ikke noget med fisk og fiskeri at gøre, men jeg synes at det er meget spændende at kende til baggrunden til det vi kalder "uberørt natur". Når jeg går og fisker er det en fascinerende tanke, at for hundrede år siden var der mange mennesker i arbejde her. Nu er her kun fuglesang og langt mellem mennesker.

PS: Har du aldrig set mergel så ligger der stadig en lille dynge der aldrig blev spredt. Ved det andet led du åbner når du kører ned til hytten, er der en stor gruppe tidsler der vokser på den dynge mergel.


Alf Pedersen, ISF


Gå til [Top] eller retur til [Debatten]

Siden er sidst redigeret 23. juli 2002 og set 3.187 gange

Søg på karupaa.com

Nyhedsbrev

Send os din e-mail adresse og
modtag KÅS nyhedsbreve:

Info om Nyhedsbrev

Seneste nyheder

11. august 2019:
Der er landet en havørred under den årlige konkurrence på 0,0 kg i Karup Å - Læs mere om fangsten i fangstjournalen.

11. august 2019:
Der er landet en havørred under den årlige konkurrence på 0,0 kg i Karup Å - Læs mere om fangsten i fangstjournalen.

11. august 2019:
Der er landet en havørred under den årlige konkurrence på 4,68 kg i Karup Å - Læs mere om fangsten i fangstjournalen.

11. august 2019:
Der er landet en havørred under den årlige konkurrence på 0,82 kg i Karup Å - Læs mere om fangsten i fangstjournalen.

11. august 2019:
Der er landet en havørred under den årlige konkurrence på 1,51 kg i Karup Å - Læs mere om fangsten i fangstjournalen.

Se listen over de seneste nyheder


Hvad sker der lige nu?

Der er ingen nyheder lige nu.


Se listen over hændelser