Fangstjournal


Vandplejefond


Lystfiskerferie


Konkurrence


Karup Å havørrederne









Deprimerende forhold ved åmundingen


Efter opfordring tog jeg for nylig ud til åmundingen i Skive for at tage nogen billeder af forholdene der. Da jeg hentede kameraet i Trevad, var Jan Sørensen (Københavner-Jan) til stede, og han havde lyst til at tage med på turen. Vi parkerede ved fiskerhusene, gik ud til åen og fulgte åbredden ud til udløbet. Da vi nåede ud til mundingen, lettede en stor flok skarv fra åen og fløj nogle hundreder meter ud i fjorden, hvor de satte sig på en sandbanke.
Jeg havde hørt mange snakke om tilsandingen i udløbet, men forholdene viste sig at være meget værre, end jeg havde forestillet mig. Mange steder var der store sandbanker, hvor man kunne gå tørskoet, og andre steder var vanddybden kun få cm. Den dybeste rende var vel max 30 cm. dyb.


Åmundingen set udefra. Foto: S. Madsen maj 2003.


Det er bekymrende, når man tænker på, hvilke ulykker de mange skarv og måger under disse forhold kan forårsage for åens havørredbestand netop i denne tid, hvor havørredsmolten skal trække mod havet. Man kan vel regne med, at de små fisk går i stå lige ved åens udløb, før de vover at forcere det meget lavvandede område over sandbankerne. Men her bliver de så jaget af en stor flok skarv, store fugle, der er i stand til at konsumere adskillige stk. smolt pr. dag. Og vil tilsandingen ikke i lavvandede perioder forhindre havørreder på vej mod åen i at gå op?


Skarv i venteposition. Foto: S. Madsen maj 2003.


Kommer de til at cirkle rundt i Skive Fjord, vil mange af dem utvivlsomt blive ædt af sæler eller ende deres liv i et garn.

Der har de seneste år været en tydelig nedgang i fangsterne i åen, og hvis ikke der bliver gjort noget for at løse problemerne i åmundingen, må man frygte, at tendensen fortsætter og forstærkes. Det har allerede givet sig udslag i, at langt færre lystfiskere udefra besøger Karup Å, og åens ry for at være landets bedste fiskevand holder måske ikke længere stik.

Lystfiskerne i de lokale foreninger har de sidste mange år ofret millioner af kroner og tusinder af arbejdstimer på at ophjælpe havørredbestanden - og indtil de seneste år med enorm succes.

Det er derfor dybt frustrerende at være vidne til, at forholdene ved åmundingen nu ser ud til at kunne decimere bestanden i en sådan grad, at den store indsats muligvis er spildt.

Lystfiskerne plejer så vidt muligt selv at løse deres problemer, men i dette tilfælde har vi ikke mulighed for at skaffe det fornødne materiel, da det drejer sig om mange tusinde tons sand, der skal flyttes. Vi må håbe på, at myndighederne ( kommune, amt, stat) kan se nødvendigheden af snarest at sætte noget i gang for at forbedre forholdene. Det drejer sig om at redde en af verdens største og flotteste havørredstammer fra udryddelse.


Sigfred Madsen, LFSO maj 2003


Gå til [Top] eller retur til [Debatten]

Siden er sidst redigeret 22. maj 2003 og set 3.926 gange

Søg på karupaa.com

Nyhedsbrev

Send os din e-mail adresse og
modtag KÅS nyhedsbreve:

Info om Nyhedsbrev

Seneste nyheder

11. august 2019:
Der er landet en havørred under den årlige konkurrence på 0,0 kg i Karup Å - Læs mere om fangsten i fangstjournalen.

11. august 2019:
Der er landet en havørred under den årlige konkurrence på 0,0 kg i Karup Å - Læs mere om fangsten i fangstjournalen.

11. august 2019:
Der er landet en havørred under den årlige konkurrence på 4,68 kg i Karup Å - Læs mere om fangsten i fangstjournalen.

11. august 2019:
Der er landet en havørred under den årlige konkurrence på 0,82 kg i Karup Å - Læs mere om fangsten i fangstjournalen.

11. august 2019:
Der er landet en havørred under den årlige konkurrence på 1,51 kg i Karup Å - Læs mere om fangsten i fangstjournalen.

Se listen over de seneste nyheder


Hvad sker der lige nu?

Der er ingen nyheder lige nu.


Se listen over hændelser